13. jan. 2017

drønirriterende kalaha-kugle

Nu har jeg haft ny Bilitto i et par uger. Jeg er så glad for den, men den har altså en lyd som jeg ikke helt kan forlige mig med.

Når jeg kører gennem skoven på en snoet og op-og-ned vej med dårlig asfalt ja så bliver det ikke meget bedre vel? så triller der en kalaha-kugle rundt inde i instrumentbrættet. Det er ikke hele tiden - men ofte der på skovvejen.



En dag stoppede jeg for at pille det der agern eller hvad det kunne være ud af 'risten' der ved vinduesviskerne ja det hedder sikkert et eller andet smart - men du ved godt hvad jeg mener, ikke? Men der var ikke noget at se eller mærke. Intet. Fin og flot og ren.

Hmmm ... så forsvandt kalaha-kuglen. Men så kom den igen. Og ærlig talt - lyden drev mig lidt til vanvid. Synes det var sjovest når Bilitto lod kalaha-kugle ligge stille.

Mester sagde at jeg skulle køre forbi bilforhandleren med Bilitto så de kunne kigge på den. Men det er jo det med periodiske fejl, at fejlen sjældent viser sig når 'eksperten' kigger på det.

Nå. Jeg kørte forbi forhandleren stoppede også. Han spurgte pænt hvornår det passede mig at han kunne kigge på den. Det passede mig bedst 2 dage senere.

Det var i dag. Efter arbejde. Mester ville så hente mig ved forhandleren, men den aftale blev lidt forpurret af 3 gange influenza herhjemme ikke mig! 

Havde egentlig ikke overvejet alternativ hjemtransport da det behov slet ikke havde krydset mine hjerneceller, men ... da forhandleren så mig gå hen ad fortovet, løb han efter og spurgte om han skulle køre mig et sted hen. 

Det ville jeg dog ikke være bekendt, for så skulle han bruge min. 30 min på at køre mig hjem og sig selv tilbage til værkstedet. Så stak han mig nøglerne til sin egen, private bil i stedet. "Tag den her - jeg ringer når jeg har kigget på din bil".

Jeg gruede lidt for den opringning; "jeg kan altså ikke høre den der lyd du taler om, men nu har jeg blæst ventilationssystemet igennem, og så håber jeg at det hjælper". Typisk, ikke?

Virkeligheden blev dog en anden; "Hey, jeg kunne godt høre lyden - du har ret det lød fuldstændig som en kalaha-kugle. Nu har jeg haft skilt hele ventilationssystemet ad og renset det - tror kalaha-kuglen er trillet ud. Men hvis den kommer igen, så skal du bare ringe med det samme!"

Så kørte jeg forhandlerens private bil med autostol og diverse papirer på bagsædet ned til ham igen, hvor min Bilitto stod funklende fin han havde jo lige rengjort den lidt, nu han alligevel havde fat i den.

Det er bare god service! Jeg er fan!

Nu får vi se om Bilitto og kalaha-kugle er blevet separeret. Det skal skovvejen nok fortælle mig i løbet af den næste uge.



----------

16 kommentarer:

  1. Det dér, det sker KUN i Jylland; jeg si'r det bare!! Fantastisk at han fiksede øsen mens han lånte dig sin egen! Jeg kender alt for godt til de dersens periodiske fejl som er pist versvunden når der står en fagmand i nærheden. Meget underligt fænomen i virkeligheden, gud ved, om der er et ord for det?...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja gad vide om der er et ord for det, Maude?! Hmmm ... men jeg tror faktisk det har noget at gøre med den mand, der sidder inde i vaskemaskinen og tager den ene sok!

      Slet
  2. Det er da sørvis!! Hvor er det vildt. Dejligt! Og godt han fik kuglen ud af bilen og alt kører som smurt nu :) god weekend! Kh S

    SvarSlet
    Svar
    1. Og rigtig god weekend til dig også ♡

      Slet
  3. Jeg kender alt til lyde, der forsvinder, så snart der står en automekaniker ved bilen. Sidste gang kørte vi tur sammen, og så kom lyden :-) Håber separationen bliver til skilsmisse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja dét med at mekanikeren rent faktisk kunne høre lyden var nærmest det bedste af det hele ♡ men jeg satser nu også på skilsmissen, Lene.

      Slet
  4. Åh lyde der ikke kan findes og kommer og går er sååååå træls. Krydser fingre for kuglen er væk nu. Og sikke en fantastisk service med bil til låns og sådan:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig, Mette - den er den værste slags lyder, der kommer og går. Tak for de krydsede fingre :)

      Slet
  5. Det er da service, der siger spar to! Han skulle næsten have en julegave næste gang - især hvis kalahakuglen er permanent udryddet :-)
    Folk som ham hænger ikke på træerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget enig, Ellen. Og det er helt sikkert at jeg vil anbefale ham/dem (2 unge brødre) til alle jeg kender. Brugtvognshandler med højt serviceniveau og hjertet på rette sted ♡

      Slet
  6. Dejlig mekaniker, håber han fik kuglen ud...

    SvarSlet
  7. Det er guld værd med en god og flink mekaniker.
    Sådan en har vi også,han har hjulpet mht lån af hans bil og hurtig indsats ved akutte situationer-Tilgengæld tror jeg,vi har"betalt" alle hans ferierejser til skønne varme steder😉 (i hvert fald da vi havde gamle biler, følte jeg hele månedslønnen blev overført til hans konto😉
    Håber du er sluppet af med kuglen (heldigt det kun var lyden af en og ikke et helt spil) Du må lige opdatere os, når du har afprøvet billito på skovvejen😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er guld værd med sådan en mekaniker, omend jeg ikke har lyst til at betale dyre ferierejser for at bilen skal kunne køre ;)
      Ja tænk om det havde været et helt kalaha-spil der havde drønet rundt derinde. Hahahahaha.

      Slet
  8. Altså sådan nogle mekanikere kunne vi godt bruge her på Vestegnen. Sikken en service. Kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg værdsætter det virkelig også! ♡

      Slet