2. okt. 2016

Oftamo-hvaffor-noget??!

For et par uger siden, på vej til arbejde, var der fra det ene øjeblik til det andet pludselig rigtig mange biler på vejen. Præcist dobbelt så mange som for 1 sekund siden.

Jeg så dobbelt. Dobbelt af al ting. Jeg kørte ind til siden. Sad lidt og prøvede at fokusere, men det gjorde sådan set ingen forskel. Dog ... hvis jeg lukkede det ene øje kunne jeg se tydeligt. Det samme hvis jeg lukkede det andet øje.




Så der sad jeg så lidt. Og da der stort set ingen biler var omkring mig, lukkede jeg det ene øje og kørte stille og roligt videre til job. Og ja alle der nu vil råbe op om jeg er uansvarlig og det skulle jeg ikke have gjort og formane mig og vende 'øjne' af mig. Lad være, ikk?!!

Jeg ringede til min læge, mens jeg fortsat sad i bilen på parkeringspladsen og han blev pænt forskrækket. Hvilket så gjorde at jeg blev forskrækket. Vi Han aftalte at jeg ikke måtte køre bil og jeg måtte derfor finde en alternativ måde at komme hjem på. Hvorfor manden min ikke kunne hente mig?! Det var naturligvis i græsenkedagene!

Klart en bonus, at der var dobbelt så mange smil omkring mig, end normalt. Det kunne jeg da kun glæde mig over.


Efter halvanden time var mit syn helt, helt normalt igen. Og jeg havde det som jeg plejer. Hverken svimmel, dårlig eller havde ondt nogle steder. Så jeg følte faktisk at det hele var lidt hysterisk. 

I løbet af den næste uge blev jeg undersøgt på kryds og tværs - og jeg er nu udredt for stofskifteproblemer, øjensygdomme, blodprop, vitaminmangel, sklerose, dårligt syn, diabetes, epilepsi og den rigtig spændende ... om der mon skulle sidde noget i hjernen som ikke skal være der og trykke.

Min søde bror sagde til det sidste: "Der har ski aldrig været noget i din hjerne der har trykket, Søs". 

Og han havde ret ikke at han altid har det. Jeg er frikendt for det alt sammen. Helt og aldeles. 

Til gengæld har jeg oftamologisk muligvis oftalmologisk migræne. Ja. Tag dén! Det lyder da rimelig hipt. Og betyder blot at migrænen kun udmønter sig i syns-symptomer - uden hovedpine. Det rammer ofte dem som tidligere har døjet med migræne jotak det skal jeg da love for

Så nu er alle glade. Lægen er ikke længere hysse! Selvfølgelig er det smartest ikke at føre bil under anfald ... det siger sig selv. Men ingen panik. Og det er ikke en gang sikkert at det nogensinde sker igen. Men nu øver jeg mig i at sige 'oftamologisk' fordi det er et mega sjovt ord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar