12. aug. 2016

Min mormor hilser og siger undskyld - af Fredrik Backman

Var jo pænt begejstret for 'En mand der hedder Ove', og da jeg også kun har hørt godt om 'Min mormor hilser og siger undskyld', var det med store forventninger, jeg kastede mig ud i de 465 sider. Jeg blev ikke skuffet!



"Dødens mægtigste kraft er ikke,
at den kan få mennesker til at dø,
men at den kan få de mennesker, der bliver efterladt,
til ikke længere at ville leve".


Historien er så rørende og så fin. Skrevet på en helt ustyrlig morsom og på samme tid, skrøbelig vis. Personbeskrivelserne er så skønne. Er klart en 'sucker' for personbeskrivelser - og de veldefinerede især.


Jeg tudede med Elsa. Jeg tudede med Mor og George, Drengen med syndromet, Uhyret, Worsen, Far og alle de andre skønne, skønne figurer i bogen.


Jeg grinte med Elsa. Jeg grinte med Mor og George, Drengen med syndromet, Uhyret, Worsen, Far og alle de andre skønne, skønne figurer i bogen.






ps. min læseoplevelse af "En mand der hedder Ove" var den samme. Hold nu op hvor ham der Fredrik Bachman kan rive mig med og blæse mig lidt omkuld - og faktisk også læse en hel dag non-stop uden at ænse Mester eller børn og tak til dem, for at give mig pladsen og roen til dem.


Jeg har købt hans bøger. Er ellers kommet over det der med at måtte eje bøger. Låner gladeligt på biblioteket og afleverer dem igen. Men disse må jeg eje! Elsker, elsker, elsker dem. Og der er SÅ mange vendinger, citater og fraser jeg virkelig gerne vil kunne gå hen og slå op på igen - lige når det passer mig.


Jeg glæder mig til få læst "Britt-Marie var her" Hun er i øvrigt også med i 'Min mormor hilser og siger undskyld'. Men der skal lige gå lidt tid endnu. Måske endda meget ... for lige nu er min 'hjerne for skønlitteratur' fyldt op med Mormor, Elsa, Worsen, Uhyret, Damen i den sorte kjole og alle de andre fra den verden. Elsker dem alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar