18. jan. 2016

3 tips til at få en god start på ugen

Her til morgen vågnede jeg kl. 04.41 jeg lader den lige stå et øjeblik. Kl. 04.41! og jeg stod op. Fik arbejdet privat lidt ved computeren, drukket lidt kaffe Pepsi Max og kom i det hele taget stille og roligt til mig selv. Gik endda også tilbage under dynen på et tidspunkt for at læse nyheder på fonen.

Dog ingen yoga skøreliv.dk ;)


Da familien begyndte at vågne lige så stille, var jeg frisk og klar til at gå i gang med morgenrutinerne helt uden at vrisse - faktisk.


Jeg startede naturligvis med at komme til at træde på Hundens hale fordi han a.l.t.i.d. lægger sig lige der hvor jeg skal gå.


Alt forløb dog helt gnidningsfrit, fristes til at skrive 'legende let' - indtil det viste sig at det igen var min tur til at feje sne. Endte med at være en anelse presset på tid, men det gik endda.



Så her er mine 3 tips til at få en god start på ugen:



  1. stå op inden natten er slut
  2. træd hunden på halen
  3. fej sne under tidspres

Jeg har virkelig sådan helt seriøst en dejlig mandag. Hvem skulle nu have troet det?!


Bonus-info: jeg besluttede under den manglende morgenmad at jeg i dag vil smile uanset hvad dagen bringer. Det går forrygende - omend jeg er en anelse træt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar