6. okt. 2015

Damn you klaverlærer!

Sendte følgende søndag aften mail til Ældstebarnets klaverlærer:

----------
Og vi takker for at du har sagt til Ældstebarnet påstår hun, at det ville være fint med et klaver herhjemme i stedet for keyboard noget med tyngden i tangenterne.

Vores 120 kvadratmeter hytte hvor vi bor 4 msk og 1 hund, og faktisk også en kanin, men lad nu det ligge er nu blevet gennemgået med tommestok. Ældstebarnet har kasseret sit skrivebord er jo også fuldstændig overvurderet med sådan noget, vi har ignoreret bankrådgiverens insisterende opkald og aftalt at Ældstebarnet går til klaver mange, mange, mange, mange år endnu også en bonus til dig - eller det kan være at du har det helt omvendt med det.

Har købt lille klaver fra 1962. Fin ydre og indre stand, nyligt stemt, god klang og med original faktura (1 ejer), ingen røglugt meget vigtigt at få med.  Vi håber det er et ok køb. Og kan nu stolt sige at vores børn kommer fra et hjem med klaver :o)
vi ved godt vi skal få det stemt igen efter flytning, det bliver en anden måned år.

Når bankrådgiveren ringer igen sidst på måneden, henviser vi til dig.

ps. hvis du synes det er et virkeligt dårligt klaver, så bare skriv at det er fint alligevel.
----------

Ja det skrev jeg til ham :o)

Allerede samme aften altså søndag svarede han:

----------
Fantastisk! God prioritering;) Det lyder som et godt og velholdt instrument - jeg har ikke hørt, der skulle være noget i vejen med mærket, så tillykke med købet.

Så er det vel slut med omstillingsproblemer fra det lette keyboard til det tunge klaver hos os:)

Vh Klaverlæreren

----------

Han er da en ok klaverlærer, ikke?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar