8. apr. 2015

livet som cyklist

Jeg er jo lissom på kårsus i denne uge. Det er nogle virkeligt lange dage på 11-12 timer, så det er noget med at manden min må stå for banditkørslerne både frem og tilbage. Så jeg er billøs. Det er meget ubehageligt. Faktisk.

Men så fandt jeg jo en cykel ude i skuret. Og de seneste to dage har jeg så 'leget' cyklist. I tante-fart jow jow Midterfrue ud ad skovvejen. Bilerne suser forbi mig, men tænk sig, det gør de rigtige cyklister også. De rææææser derudaf, så jeg er lige ved at blive blæst sidelæns af cyklen.




Har dog fået lidt anerkendelse som cyklist. I går mødte jeg en flok cykelentusiaster I ved dem i spandex og spejlsolbriller, som gør sig bedst i store flokke midt ude på vejen. Lige inden de ræææsede forbi mig, råbte en af cykelmændene 'se op' og jeg blev et kort øjeblik ret stolt over, at han mente de alle lige skulle kigge mig og min skønne cykelstil.

I dag da jeg rendte ind i endnu en af disse flokke og en bøs damestemme råbte ditto, gik sandheden op for mig. *suk* men er da glad for at de ikke kørte mig over ende ...

Apropos ende, kommer min så mon nogensinde til at føles normal igen efter denne uges cykelsadel-tortur?!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar