22. maj 2014

nu har jeg jo lovet det!

så der kommer en liste her. for man skal holde hvad man lover. ja man skal nemlig så!


Hvad f***** sker der

  • for vejret? kan det ikke bare bestemme sig for kølig regn eller lunt solskin?
  • for Mester som leger brolægger i vores 77 kvadratmeter store indkørsel i en utrættelig køre - og jeg må tigge ham om at holde pause og passe på sig selv?!?
  • nu når jeg synes at vi skal hygge med pandekager og is til aftensmad - og så gider børnene ikke! og det havde slet ikke noget med at gøre at jeg ikke nåede at handle eller ikke havde tid til at tænde ovnen eller ...


Og tak siger jeg bare, for

  • hundelort under skoen ... i bilen ... 45 min senere ...
  • alle de småkryb som nu summer og kravler alle vegne så min lidt-fobiske-yngstebarn spjætter og gisper i en køre mens han modigt forsøger at snige sig væk ...
  • at vågne ved siden af en mobil som er løbet tør for strøm og derfor ikke kan vække mig til aftalt tid
  • igen noget med at vågne og ikke kunne bestemme mig for om det mon er lørdag eller søndag for derefter panisk komme i tanke om at det er onsdag og at mobilen ikke har ringet! se ovenstående ...


Jeg kan ikke anbefale at
  • putte Japansk Mynteolie i smertende ører ... på den anden side, så svier det så voldsomt at man slet ikke kan mærke smerterne mere
  • se den anden vej mens børnene springer ind og ud ad vinduet under en ninja-leg har de 'fået lov' en gang så gør de det igen og igen og igen ...
  • klippe eget hår
  • handle det samme sted igen og igen når de hver eneste gang vi har gjort det, har svigtet noget så frygteligt ift. aftalen - grrrr... bliver vi da aldrig klogere? men de havde et godt tilbud på uendelige frustrationer!


Desuden sætter jeg super meget pris på
  • folk der ikke vil blande sig i mine sager
  • det lune vejr lige når jeg har inviteret til legegruppe-forældrekaffe, så vi kan sidde ude når jeg nu ikke har haft tid til at støvsuge som i flere uger - ja vi har hund!
  • at Esprit sender mig et gavekort på 100 kr hvis jeg handler for mere end 500 lige når jeg har brugt en formue i deres online-butik. Ved jo godt at det er præcis derfor, men alligevel er det altså dårlig stil!
  • at jeg nu endelig har fået egen p-plads på jobbet bare så p**** ærgerligt at den er placeret sådan at jeg ikke kan komme ud og ind uden at køre og dreje frem og tilbage 27 gange først - argh!


Men humøret er højt
  • fordi der sker en masse godt i mit privatliv som jeg ikke vil nævne her
  • og fordi der sker en masse godt i mit privatliv som jeg heller ikke vil nævne her
  • fordi jeg har det godt ift for bare en måned siden af årsager som jeg ikke vil nævne her
  • trods det at jeg vildt privat-agtig og paranoid og ikke vil dele gode ting






Ingen kommentarer:

Send en kommentar