12. apr. 2014

man kan mærke ...

... at det er påskeferie når:


  • man vågner til sædvanlig tid, men i stedet for at gøre klar til at kunne få sig selv og børnene ud ad døren, kan man sætte sig ind i sofaen og nyde fuglenes kvidren i tusmørket
  • yngstebarnet trækker sin dyne med ind på sofaen for lige at putte den sidste halve times nat hos sin moar
  • det er tid til at selv kaninen kan komme på græs
  • man spiser bager-rundstykker til morgenmad med familien
  • man kan bruge timer på brætspil, kortspil, klemmer til frokost og lange gåture i skoven
  • der er tid til hinanden og nærhed
  • man glemmer at skrive på bloggen at det forresten er Påske og at man er gået i ferie-mode
  • de store planlagte husprojekter bliver negligeret i forhold til en tur i svømmehallen
  • der er tid til hækleri, dagdrømmeri, dvasken og pyjamas hele dagen
  • man kan grille og spise indendørs - også selvom det er over sengetid og rødvinen flyder let
  • man bare kan være

God Påske :)


* for en god ordens skyld, bare hvis nogen skulle være i tvivl, vil jeg lige skrive at 'man' hele vejen igennem indlægget naturligvis er mig, men måske er det også dig?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar