20. mar. 2014

mindst 9 ud af 10 er altså godt gået!

Faktisk ret godt gået synes jeg.
Og her taler jeg naturligvis om, at jeg 2 gange om dagen og sommetider op til 8 gange krydser en noget befærdet vej. Nåja og der er selvfølgelig også dage hvor jeg slet ikke krydser den. Bare for at ikke alle dage skal være ens. Det er klart.


Jeg krydser naturligvis næsten altid ved en fodgængerovergang så meget federe ord end fodgængerfelt. Og når jeg gør det, så stopper mindst 9 ud af 10 af bilisterne inkl. lastbiler og meget store busser - ja selv cyklisterne holder tilbage for mig.

Og det er altså ikke engang sådan at jeg står og venter. Næe nej, de fleste stopper INDEN jeg overhovedet når helt hen til overgangen - bare det at de kan se at jeg skal over, så stopper de.


Og det synes jeg er fantastisk flot. Så thumbs up til de hensynsfulde bilister og cyklister her i Midtjylland! 


Mon også den slags motoriserede og rugbrødsdrevne vogne og cykler opfører sig lige så pænt der hvor du bor?




ps. måtte anmelde fundet af en stjålet knallert i går. Altså ikke mig der stjal den naturligvis, men jeg fandt den - skrællet for udstyr inkl. sæde?!? Nå men det jeg vil fortælle er, at politimanden jeg fik i røret var simpelthen så gæv. Jeg ævlede løs og gav ham en masse info på meget kort tid, hvorefter han sagde "hov hov, kan du ikke lige skynde dig at vente lidt". Sådan. Sat på plads. Og jeg måtte holde for røret, så han ikke kunne høre mig grine - heller ikke af hans bibelske tastesystem på computeren som foregik efter devisen "søg og du skal finde". Hurra for gæve politibetjente ...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar