25. dec. 2012

AMO boller, ca. 24 stk.

Denne bolledej er virkelig lækker at arbejde med og bollerne smager supergodt til eftermiddags-chokoladen (for dem der ligesom jeg, ikke drikker kaffe).




500 g. hvedemel
100 g. smør
50 g. sukker
50 g. gær
1 æg
2 dl. mælk
1 tsk. salt


  • mælken lunes til ca. 37 grader (håndvarm), hældes i en skål og gæren opløses heri
  • de øvrige ingredienser blandes i og det hele æltes sammen til en ensartet dej (hvis den er for lind, kan der tilsættes lidt mere mel)
  • dejen sættes til hævning ca. 30 min, tildækket på et lunt sted
  • dejen deles i 2 lige store stykker, der formes til kugler og hviler et par minutter
  • de 2 store kugler trilles ud til pølser som skæres ud i 12 lige store stykker hver
  • formes til boller og anbringes på bageplader og efterhæver til ca. dobbeltstørrelse på 30 min - tildækket på et lunt sted
  • pensles med et sammenpisket æg og bages midt i ovnen ved ca. 200 grader (varmluft) i 10 min.

4 kommentarer:

  1. Um ser lækre ud, men hvordan kan jeg vide at du ikke,er sponsoreret af AMO ;-)... hø hø er lidt plat lige nu og skal snart i seng! Fortsat god jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe Ellen K. Det kan du heller ikke vide :) Det er en opskrift fra en AMO pose som jeg klippede ud for ca 20 år siden. Ved faktisk ikke om de fortsat eksisterer?!? Hvis de gør, kan de bare sende mig en palle hvedemel for dette indlæg :)

      Slet
  2. Den opskrift bruger jeg også oftest - og det er da godt nok også mange mange år siden jeg klippede min ud af en gul pose :-) Min opskrift inkludere også kardemomme, hvilket jeg syntes gør dem ekstra lækre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Arj hvor sjovt Sanne. Det er nemlig en gul pose! :) og du har ret mht. at der også står kardemomme i den originale opskrift, men det er jeg ikke så vild med, så det udelader jeg :)

      Slet