22. aug. 2017

Jeg skal hilse ...

fra *Mettes mand og sige tak for de venskaber Mette fik igennem Bloggen. Og ja, jeg skriver i datid, for Mette er ikke mere. Hun er død og borte. Sådan rigtigt - desværre.

Hun blev indlagt i slutningen af maj - alvorligt syg med en sjælden virus. En virus der endte med at tage livet af hende - bid for bid - i løbet af 3 måneder.

Mettes mand har fortalt mig, at hun aldrig havde troet at hun ligefrem skulle få venner igennem bloggeriet, og at hun syntes det var både fantastisk og skønt at knytte venskaber på denne måde. 

* Vær søde IKKE at lægge kommentarer på Mettes blog!
Det vil ikke give mening, hverken for Mette eller hendes familie.

Og hendes daglige fortællinger på bloggen vidner også om en glad pige med stor taknemlighed for hverdagen, fokus på familien og en evne til at se det positive i mangt og meget - og i alle mulige.

Og om nogen, var Mette god til at hygge.

Jeg fulgte nysgerrigt med i hendes store passion for skønlitteratur, og jeg er pt. i gang med en af hendes mange anbefalinger: The Girl on the Train. 

Jeg har læst med i hendes fortællinger om London og deres familieferier - men mine yndlingsindlæg var dem om hverdagen. Indlæggene om børnenes interesser, familiesysler, mandens hjemmelavede donuts, springgymnastik, serier på Netflix, kæreste-dates med manden - og alt det der fyldte hendes hverdag.

Jeg læste med hos Mette i mange år. Faktisk fire år … eller mere?! Jeg savner Mettes glade kommentarer og små input her og der.

Mette og jeg var jævnaldrende okay okay hun var to år yngre end mig og vores børn er med få måneders forskel også lige gamle. Det gør ondt at tænke på. Dobbelt ondt.

Jeg kan ikke helt forstå at hun virkelig er død. Men det er hun. Hun lukkede sine øjne for sidste gang i nat, med sin familie omkring sig. Og hun åbner dem aldrig mere. Kæft det er ikke i orden!

Mette med sin familie


---

18 kommentarer:

  1. Kommentar fra Birgitte B./www.birgitte-b.dk:
    Åh Gud dog. Det havde jeg ikke set komme. Jeg troede, hun var indlagt med noget relateret til sclerosen... Hvor er livet uretfærdigt til tider. Mette var en rigtig fin blogger-veninde - jeg har læst med hos hende i rigtig mange år. Hun var en fantastisk person, altid så positiv. Hold op, jeg føler med hendes familie. Det må være så hårdt. Kh. Birgitte

    SvarSlet
  2. Som jeg også lige har skrevet ovre hos Fruen i midten: Åh nej, åh nej, åh nej! Jeg håbede sådan, at der ville indtræffe et mirakel, og at hun ville komme sig. Hvor er det en trist nyhed, at hun ikke er her mere. Hun vil blive savnet i min lille flig af Blogland. Mange tanker til hele familien!

    SvarSlet
  3. Det er simpelthen så trist, at hun skulle dø så ung. Stakkels familie og især stakkels børn. De er alt for små til at miste deres mor.

    SvarSlet
  4. Hvor er det ubamhjertigt. Jeg har læst lidt med hos hende, men jeg har selv haft en blogpause på 10 måneder, hvor jeg ikke har fulgt med nogen steder.
    Livet er ikke retfærdigt.

    SvarSlet
  5. Åh nej.... Jeg var også sikker på at det var sclerosen. Det er jo helt uvirkeligt 💔

    SvarSlet
  6. Jeg vidste godt det var slemt. Men ikke så slemt. Jeg håbede altid hun ville komme sig for hun kunne noget med fortællinger om hverdagen og lægge små søde hilsener. Det er slet. Slet. Ikke ok! Og ikke til at bære!

    SvarSlet
  7. Hvor trist og uretfærdigt....
    Tanker til hendes familie.

    SvarSlet
  8. Tak for et fint indlæg ♥. Det er simpelthen så trist og umuligt at acceptere. Jeg hørte fra Mette i maj, hvor hun skrev hun blevet indlagt på ubestemt tid og jeg troede også at det var grundet hendes sclerose. Derefter blev det så stille omkring hende alle steder og jeg forstod, at det var noget galt. Men at det var så galt... Jeg kendte ikke Mette personligt, men jeg har som så mange andre nydt at følge med på hendes blog og jeg vil komme til at savne hendes livsglæde. Føler så meget med hendes familie ♥

    SvarSlet