10. jul. 2017

Hvad skal vi (læs: jeg) pakke til sommerferien?

Ved godt at jeg lige har spurgt om gode råd til sommerferielæsning. Men ...

Åh altså. Sidste år var det som om at det-der-med-at-huske-det-hele ikke rigtig spillede for mig. I år vil jeg gerne gøre det bedre.

Men hvad Pallesen er det jeg skal huske? Og hvordan husker jeg det hele? Og ja! Det er mig der pakker til alle i familien - også dét der skal stå klar til kaninpasseren. Og sådan er det bare.

Hos os er pakkeaftalen stadig sådan, at jeg er ansvarlig for de 90% vi husker - og Mester for de 10% vi glemmer.


Har spurgt Google til råds. Det kom der et lidt blandet resultat ud af:
  • Denne liste mindede mig om kasketterne og tak for det. Til gengæld har jeg ikke brug for hverken kondomer, app eller kontaktlinsevæske som også er på listen
  • Her foreslår de også noget om kuglepen, ørepropper, sokker/undertøj det havde jeg da glemt alt om - doh! vatpinde og juicebrikker. Fair skal være fair - der er faktisk flere ting på denne liste der kan være relevante.
  • Hvis jeg nu var vild med delvist relevante annoncer midt i listerne, så er der også lidt tips på denne side
  • Download af pakkeliste er tilgængeligt her. Jeg har ikke selv prøvet, men mon ikke det er sådan én man kan tjekke af på?!
  • At rejse med en baby/børn giver lidt ekstra punkter på pakkelisten - og sådan en findes på denne side.
  • Danland har simpelthen listet vigtigheder til deres gæster
  • Hey. Her findes både download + version til mobillen. Det kan jeg faktisk godt se det smarte i.

Nå. Summasumarum er at jeg faktisk har fundet lidt inspiration og punkter på listerne, som jeg ikke selv havde tænkt på. Alligevel er jeg endt med at definere min egen liste løgn: egne lister. Så jeg håber nu at mine 90% er mega relevante - og at Mesters 10% er ligegyldige.


helgardering

Vaskemaskinen snurrer. Jeg lægger fra og lægger på plads igen og lægger fra igen ja ja lidt radikal må jeg vil gerne være. Og nu spørger jeg så bare: hvor mange par underbukser ejer I egentlig? 


- - - - - - 

In English: packing for summer holiday - makes me wonder: how many panties du you have?



----------

ps. så lige at man i en "skrammel-til-billige-penge-butik" ingen reklamer på bloggen - mest fordi der ikke er nogen der vil betale mig for det men den hedder noget med et dyr, kan man få blokke (ja sgu!) med pakkelister. Det er da smart ... eller i hvert fald sjovt!





----------

10 kommentarer:

  1. Øh alt for mange. I hvert fald nok til 10 dage uden vask. Muligvis også til 14 dage. Jeg er sådan én, der køber underbukser på tilbud i H&M (10-20 kr. parret). Så jeg har en del ;-)
    Ellers prøver jeg at pakke ud fra en forestilling om: hvad gør jeg, når jeg står op og hvad har jeg brug for i løbet af dagen... OK, jeghar så også været spejder, så har egentlig godt styr på at pakke. Kh. Birgitte - og god ferie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmmm... kan godt høre, at jeg går lidt ned på udstyr når det drejer sig om underbenklæder.
      Jeg har også været spejder! I rigtig mange år endda. Men det har tilsyneladende ikke gjort underværker for mine pakke-evner. Men jeg forsøger at gætte hvor mange dage en kjole kan bruges (hvis jeg vel at mærke ikke pletter den). 2-3 dage? (Altså det behøver jo ikke være i træk?! Og shorts er vel også holdbare mere end 1 dag. T-shirts vil jeg dog gerne have nok af. Åh altså.
      Og så er der endda resten af familien også. (Kan godt afsløre at Mester ikke bruger kjole).

      Slet
  2. Hmm,jeg har vist også nok panties,men der hjælper selvfølgelig ikke hvis alle i familien ikke har.
    Jeg står også for at pakke tøj ect.(De store børn gør det nu selv,så tjekker jeg bare efter)
    plejer at lave lister og et tjek (elsker at lave tjek😂)
    God ferie🌞😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Set fra den positive vinkel, må jeg være hardcore til at få vasket tøj, til daglig.
      Men vi kommer nok til at skulle investere i underbukser på feriedestinationen. Også fordi jeg synes håndvaskede og soltørrede undertøj ikke er en favorit. Pokkers med endnu en udgift.
      Tjek er en god ting. Nærmest en nødvendighed.

      Slet
  3. Til en nidages motorcykeltur pakker jeg ni par undertøj, ni par strømper, ni t-shirts. Derudover har vi lange bukser og shorts til hver. jeg har en enkelt nederdel og top. Og resten er pose med diveres opladere til mobiler, kameraer, iPad og hjelme, sko, sandaler, toiletgrej , pas, penge og billetter/reservationerog alt hvad man i øvrigt er nødt til at have med på en motorcykeltur.
    Jeg har været på motorcykelferie med kvinder, der havde stiletsko og kjoler med. De kørte så også i samme trøje hver dag på motorcyklen, det nægter jeg.

    Jeg har lavet en pakkeliste, som så er blevet justeret undervejs med det, jeg havde glemt. Den ligger på computeren, så jeg ikke skal starte forfra hver gang, vi skal af sted.

    God pakkelyst og god ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt jeg ikke skal på motorcykeltur, for jeg har ingen stiletsko. Hahaha. Forskellige prioriteter ;-)
      Mega smart det der med at gemme en pakkeliste på computeren. Det vil jeg gøre. (Satser jeg på at gøre, så har jeg ikke lovet at være alt for organiseret, vel?).

      Slet
  4. Pakkelister? Har aldrig brugt sådan nogle størrelser, og jeg har, så vidt jeg husker, endnu ikke glemt noget vigtigt. Det har muligvis noget med min fremskredne alder at gøre ... at jeg pakker nærmest på rygmarv og rutine. Til gengæld har jeg gerne for meget tøj med, men det ville en pakkeliste garanteret ikke ændre på ;-)
    Og jeg har panties nok til en måneds ferie ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Til en hel måned, Ellen? *gisp*
      Det der med for meget tøj er også sket et par gange her, men jeg forsøger at optimere, så jeg ikke slæber rent tøj med hjem igen.

      Slet
  5. Jeg har ingen pakkeliste (og kun ganske få underhyler). Men jeg pakker fra inderst til yderst princippet. Altså inderst underhyler - bh - så t-shirts - bukser osv i den rækkefølge jeg tager tøj på. Skutter af med sko, gummistøvler jakker osv... Det gør min bror os' (det er vidst det man kalder arv... eftersom vi begge har lært det hjemmefra...) på den måde glemmer jeg næsten aldrig tøj ;) utrolig praktisk - kvadratisk - gut ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inderst-til-yderst-princippet lyder smart. Tøj synes jeg også at jeg har nogenlunde styr på (løgn, men det lyder godt). Men alt det der andet noget ... det er så svært. Solcreme, skistøvler, pas, piller, badebold, faldskærm osv. Jeg krydser fletningerne for at det lykkes for mig i år.

      Slet