27. jul. 2017

Husgeråd, et skur og et kryds

Fadebur, viktualierum, spisekammer - kært barn har mange navne.

Fadebur
Rum til opbevaring af madvarer og husgeråd.

Viktualierum
Rum til opbevaring af madvarer.

Spisekammer
Rum til opbevaring af madvarer.

Jeg tror at jeg foretrækker viktualierum. Som hos mig egentlig er et viktualieskab hvis vi skal være specifikke. Og jeg er ret glad for det.


Det har længe ville skrive altid, men jeg tænkte nok ikke så meget over det som barn, men så siden jeg flyttede hjemmefra da været mit ønske at have et rum uden for køkkenet forstås hvor jeg kan stille de varer som er købt til lager. I ved, basisvarer som toiletpapir, Pepsi Max, tun på dåse osv.

Og her i ferien har min helt egen Mester, fikset et stort skab i skuret lige overfor vaskemaskine og ved siden af skabsfryseren til viktualielager.

Tidligere har sådanne ting ofte købt på tilbud stået bagerst i køkkenskabene og det er ikke altid vi har kunnet finde det eller bare lagt mærke til det, så vi har købt nyt. Og det er jo mere hensigtsmæssige at have bare lidt overblik over lageret.



Det har jeg fået nu. Overblik altså. I 2 fine skabe sat ovenpå hinanden -og endda med skyde-glaslåger så jeg kan komme i skabene selvom der skulle stå en kasse eller stige eller noget helt tredie foran.

Arh men. Der er jo ikke et øje tørt. Slikhylden er også flyttet derud. Så kan vi lære det! Og den er placeret så højt at børnene ikke kan nå den uden en trappestige.

Jeg er simpelthen så glad for mit viktualieskab med husgeråd og deslige. Og pænt overrasket over at det med det samme er helt fyldt op og at det alligevel ikke lader til at der er blevet mere plads i køkkenskabene?! Men køkkenskabene er dog blevet mere overskuelige.

Nu kan vi sætte X ved endnu et sommer-ferie-projekt. God følelse.

Er det ikke fint?

----------

22 kommentarer:

  1. Det er SÅ fint. Jeg er helt misundelig. Jeg er vokset op med 'spisekammer'. Det hed skabet hos min mormor og morfar. Helt med tre små trappetrin und alles. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Birgitte. Åh hvor fint med de 3 små trappetrin. I like!

      Slet
  2. Tillykke med din nye ordentlighed :-) Jeg er også vokset op med spisekammer. Men det var et helt rum i åben forbindelse med køkkenet, hvor sådan de mest gænge ting stod. I kælderen var der så konserves, saft og syltetøj. Sikkert et værre bøvl, nu jeg tænker over det.

    PS: Nu er der vel stadig plads til Uldtotten til vinter??

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Midterfrue. Og ... hvad? Er jeg den eneste der ikke er vokset op med spisekammer? Vi havde ikke engang et bryggers i det første hus jeg boede i som barn.

      ps. der vil altid være plads til Uldtotten. Klart.

      Slet
    2. Nej bare rolig, mine forældres lejlighed rummer på ingen måde noget der ligner spisekammer eller så fancy skabe, som du har fået ;-)

      Slet
    3. Tak, Birgitte. Så føler jeg mig ikke helt Palle mere :-)

      Slet
  3. Det er mega fint!! Genialt med glaslåger! Jeg har også et lillebitte spisekammer (en af velsignelserne ved et gammelt hus) men dit med glaslåger er jeg alligevel noget misundelig på :) Kreativ mand du har :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ham Mester er god ;-)
      Og det med glaslågerne og at det er skydelåger ovenikøbet, er jeg bare ekstra glad for. Det giver mig lidt overblik.

      Slet
  4. Du har en dygtig mand til det der byggeri(husk at klappe ham lidt på skulderen😉)Det er blevet et rigtig fint skab til opbevaring.
    En god idé med slik øverst😉

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Laila. Jeg skal nok huske at klappe ham på skulderen og rose ham.
      Ja jeg tror nok lige at det var en øv-beslutning med det der slik øverst - for os alle. Men det var en god øv-beslutning og det kan muligvis spare os for en løbetur eller to ;-)

      Slet
  5. Åh sådan et ønsker jeg mig også, jeg har det i et stort skab i køkkenet, men der er ikke plads til toiletpapir og sådan noget. Så ting står forskellige steder i huset. Og jeg har svært ved at overskue det. (hmm faktisk handler det vist mere om, at jeg får ryddet op og smidt ud - har jo for pokker 240 m2 med masser af skabe, skuffer og kommoder)
    Nå men i mit sommerhus gad jeg godt have sådan et i skuret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. 240? Det er præcis det dobbelte af vores lille hytte. Hvilket betyderat vi kun har det halve at gøre rent - og rode på :-) Skal jo fokusere på fordelen, ikke? ;-)
      - du må få Landmanden til at fikse et forrådskammer til sommerhuset. Hov. Forrådskammer er et bedre ord! Hmmm ...

      Slet
  6. Det er MEGA-fint! ❤️
    Er det nu jeg skal sige, at vi havde sådan et fadebur, som vi nedlagde for at få en indbygget vaskesøjle?... Til gengæld har vi absolut intet overblik over vores tundåser og pastaposer :-/.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Har i aldrig hørt om en gruekedel? Gruekedel og fadebur - dét spiller!

      Slet
  7. Det ser vidunderligt ud. Så fint et skab ønsker jeg mig også 😍 Jeg har to lagre. Et i køkkenet i et skab. Og et fjernlager - overblikket har jeg kun over nærlageret i køkkenet. Derfor består fjernlageret også kun af kaffe og hjemmelavet marmelade. Det er lige til at huske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et helt fjernlager kun til kaffe og hjemmelavet marmelade?! :-)

      Slet
    2. Der er meget kaffe og marmelade ;)

      Slet
    3. Man skal aldrig gå ned på kaffe og marmelade ;-)

      Slet
  8. Så fint

    Vil også gerne havde et spisekammer
    men har da nu fået et bryggers. .. og en reol der ude... det bliver godt når færdig indrettet.
    hos min mor er spørgsmålet altid hvilket lager? Stalden (den gamle stald mest æbler, løg m.m. men også kummefryseren), vokskabinettet (fjernlager af hjemme syltet ting og honing, en gang stedet de havde voksplader), gangen (mellem køkken og slyngerum), bryggers (ekstra køle og fryser ikke altid i brug), slyngerum (mest brugt til jule opbevaring af feks risalamande, da det jo bruges til at slynge i over sommeren) derud over skabene i køkkenet.... og haven.... så henter du nogle gulerødder bliver besvaret med ok hvor?

    SvarSlet
  9. Fedt viktualiefadebursspisekammer - og genialt med glasskydelåger.
    Jeg vil godt vædde på, at dine børn hurtigt kommer i verdensmesterklasse, hvad angår trappestigeop- og nedstigning :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen. Ja glasskydelågerne gør det xtra smart! Jo jo, tror sagtens børnene kan det der med stigen (snart), men heldigvis er de så velopdragne (endnu) at de ikke tager uden at spørge (og før de får et ja).
      Krydser fingre for at det varer ved ;-)

      Slet