6. jun. 2017

anklaget og dømt ...

... og det endda gentagne gange løbet af den sidste måneds tid.

Yngstemand er nemlig blevet introduceret for en ikke helt alderssvarende gyser. Af en klassekammerat. På Youtube mens de legede hule i hækken oppe på skolen. Jow jow.

Så siden da er mere end 1 meters afstand, mellem ham og jeg, at betegne som flugtforsøg. Han er utryg. Og det er synd. Og hold nu op hvor jeg glæder mig til at få min frihed igen.

Bedøm evt. selv gyseren. Jeg har ikke selv set den til ende. Kun skimmet/spolet lidt - og det endda uden lyd. Det kan jo ikke nytte noget at vi er både en stor og en lille der ikke tør gå på toilet alene. Eller ind i stuen. Eller ud for at hente is i fryseren i skuret. Eller sove i egen seng. Eller hente noget at drikke ude i køkkenet. Eller .... find selv på mere.





----------

18 kommentarer:

  1. Ahrmen, hallo! Hvad filan er det da også for noget at vise sin kamerat?! Den der YouTube-kanal burde kunne slås fra ind i mellem... Jeg har ikke set filmen, jeg kan kun se ting der befinder sig i Thomas Tog-kategorien; der skal heller ikke så meget til før jeg tager sådan nogle ting ind. Film-følsom, plejer jeg at kalde det....
    Håber din stakkels dreng snart kan fortrænge filmen. Kids nowadays. Suk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Gid vi kunne 'nuke' tuben - bare en gang imellem.
      Vi taler lidt om filmen (men kun i korte glimt, mere magter han ikke), og så forsøger jeg at afmystificere og afsløre special effects osv. Men ... det bliver nok ikke sidste gang, så det er jo også noget med at lære at håndtere sådan noget. Suk.

      Slet
  2. Stakkels ham. Håber han lidt efter lidt bliver tryg nok til at være lidt længere væk. Og jeg skal slet ikke se den film, jeg har det som Maude/Skøreliv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Me too. Hahahaha. Hans moar tør ikke engang se filmen ... tsk tsk. Kan jo ikke nytte noget at vi begge har mareridt. Men det er da også meget hyggeligt at have min helt egen lille varmedunk ved siden af mig når jeg sover ;-) "Always look at the bright side of life".

      Slet
  3. Åh bette pus! Det er ikke sjovt at gå rundt og være bange. Det er det værste med det internet, vi kan slet ikke styre hvad børnene får se. Jeg har selv nogle skrækhistorier fra mine egne børns opvækst (som når storebror googlede 'voksenbaby' efter sangen af Drengene fra Angora og landede på sider med voksne mænd i ble - den var svær at forklare for en på 7-8 år). Det er godt, I kan tale om det, der skal i første omgang noget tid til...

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, Malin. Tid!
      Og åh nej, åh nej, åh nej til det med voksenbaby. Nej nej nej.

      Slet
  4. Øv, jeg håber, at han snart bliver tryg igen. Da jeg var ikke så gammel, lod min mor mig se 'Psyko'. Det gjorde at jeg dårlig turde sidde på toilettet. Men jeg turde ikke sige noget, for så ville jeg jo ikke få lov at se gysere en anden gang...
    Nå, men ud over det, så er det en fin lille film (til voksne), som du har lagt op. Det må næsten være et gymnasie/universitets projekt.
    Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et projekt fra en medieskole. Godt skruet sammen - men savner en aldersrating på youtube :-)
      Åh nej, tænk at du ikke engang turde sige det, fordi du gerne ville se flere gysere. Lyder meget dilemma-fyldt ;-)

      Slet
  5. Årh altså stakkels bettemand :-( Jeg er lige så filmræd, som I andre og skal heller ikke nyde noget af at se filmen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er ved at være mange i dén båd her i kommentarfeltet. Godt at det er en rummelig båd ;-)

      Slet
  6. Pyha, det er hårdt for både mor og barn! Det der internet ... Det er ikke altid så enkelt, når der potentielt er gysere i hækken på skolen.
    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, og jeg kan godt afsløre at de der huler i hækken heller ikke altid er så enkelt ;-) Der er mange gode konflikter i sådanne huler - og altså gysere ;-)

      Slet
  7. For pokker hvor er det synd for jer begge - der burde simpelthen være et filter på nogen ting!! Vores storemus er også letpåvirkelig, så jeg føler med dig! Vi har med success fået hende til at tegne hvad det er hun blev bange for (i disse terrortider), og det har fået tankerne ud af hovedet og ned på papir - det har virkelig hjulpet hende da det var værst. Måske et forsøg værd? Kh. S.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så sjovt du skriver det med at tegne. For det gør han faktisk pr. auto. Jeg har bare ikke været helt bevidst om mekanismen. Så tak for den aha, S.

      Slet
  8. Åh, stakkels lille ham! Det er altså synd, og jeg håber han får tegnet og/eller snakket sig ud af mareridtet snart.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er hårdt ved en følsom dreng, men nu er der små bitte fremskridt. Så der er håb :o)

      Slet
  9. uh!! det lyder... udfordrende..
    jeg turde ikke engang trykke på play...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe ... det forstår jeg godt, Monica :-)

      Slet