23. feb. 2017

10 min. i timen


Yngstebarnet: "Hvorfor har vi egentlig ikke tid til at få lagt vores stickbot-videoer på youtube?"

Moar: "Nåmen det skal vi da også se at få taget os tid til, skat!"

Yngstebarnet: "Der er så mange ting vi ikke har tid til."

Moar: *suk* "Ja".

Yngstebarnet: "I juleferien havde vi tid. Vi lavede en masse ingenting men også sådan noget som youtube og redigering af optagelser. Men nu er der ikke mere tid".

Moar: "Nej det er rigtigt. Der er bare så meget 'skal' i hverdagen og det sluger al vores tid".

Yngstebarnet: "Ja jeg ved det godt. Vi skal i skole, I skal på arbejde. Og så er der madpakker, handle ind, aftensmad h.v.e.r. dag".

Moar: "Ja det tager faktisk en del tid. Og så har vi jo også valgt at I går til 2 fritidsaktiviteter hver, og så bruger vi tid på lektier og legeaftaler og alt sådan noget".

Yngstebarnet: "Ja jeg kan godt se at der ikke er tid. Og når det så er weekend så laver vi også bare en masse ingenting og har familiehygge. Det er rart. Men måske får vi tid til noget mere når det er sommerferie?"

Moar: "Ja det synes vi skal aftale! Og så er der jo også påskeferie om et par måneder!"

Yngstebarnet: "Det glæder jeg mig til. En masse familiehyggedage med film og brætspil. Men også til fodbold, cykelture, stickbots og sådan noget".

Moar: "Jeg glæder mig også, skat".

----------

Det er det der med tid. Eller mangel på samme faktisk.
Hvis vi havde 10 min. ekstra i timen, ville det give os 4 timer i døgnet. Men ville vi bruge dem fornuftigt? Jeg er sikker på at vi ville bruge 1-2 af de ekstra timer på at sove. Fordi vi bare er i konstant søvnunderskud en tilstand man faktisk godt kan vænne sig til - men det er stadig ikke sundt.

Der er så mange ting vi gerne vil. Og jeg ved godt at det handler om prioriteringer. Men sådan noget som skoletid og madpakker kan ikke nedprioriteres men det tager tid. Og den korte tid vi har til overs i hverdagene, slår bare ikke rigtig til - set med gøremål-der-gør-os-glade øjnene.

Vi er blevet bedre til at bruge tiden til nærvær noget vi egentlig var gode til i forvejen men havde alligevel lyst til mere. Så sådan noget som online-tid/Blogville er væsentligt nedprioriteret. Også telefontid moar'en og iPad-tid børnene og far'en. Men for mit vedkommende er det primært mine sociale bånd der kappes eller blot stækkes. Og det koster jo også.

Jeg synes det er svært. Mega svært. Sommetider har jeg bare lyst til at købe en lille ø i Caribien og trække stikket og så bare være. Men det kræver naturligvis at der er nogen andre der sørger for mad, strøm, wi-fi og alle mulige andre fornødenheder. Argh det er ikke rigtig nemt, vel?

Vi gør meget. Rigtig meget endda. Og vi hænger også sammen, og vi har hyggetid og laver ting sammen og giver plads til sociale aktiviteter børnene. Og måske skal vi jeg bare stille mig tilfreds. Vi har det jo godt. Mere vil have mere. Og nu slutter jeg dette klynke-indlæg.

Jeg har nemlig ikke tid til at skrive mere, for der er fastelavnsfest på skolen og jeg skal nå at sy Ældstebarnets kostume færdig, sørge for kage og 2 gange aftensmad til buffet - ja i begge klasser naturligvis. Tror I man må tage sprut med? Bare lidt?





----------

18 kommentarer:

  1. Ta' mig med til den dersens caribiske ø (jeg tager sprutten med, men alt det dersens med mad, må vi finde nogle andre til!...). Jeg synes det var en skidegod ide at tilføre hver time ti minutter ekstra (hvem går til valg på det løfte?), og hvis man skulle finde på at sove minutterne væk som du skriver, så var der nok en grund til det, tænker jeg!... Men det ER virkelig svært at nå det hele! Suk....

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bygger 2 hytter på øen, Maude. Og en tredje til sprutlager ... eller noget ;-)

      Slet
  2. Nogen gange tænker jeg, om det er, fordi man gerne vil nå så meget, også for de voksne? Og yngstebarnet og du fik da en skøn samtale om nærvær og tid. Og det er vel også ok at have noget at glæde sig til?

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, Lene - i det hele. Mere vil have mere. Og vi voksne har ikke 'gået til' noget eller haft andre faste hverdagsaftaler, siden vi fik børn. Elsker at være sammen alle sammen, så det har vi altid prioriteret.
      Og ja, det var en skøn og givende samtale. Og jeg sætter også pris på at han er blevet så stor, at han kan reflektere og sætte ord på tanker og følelser. Det er godt at kunne.
      Og ja, vi glæder os. Og ser frem til. Det er nemlig rigtig meget ok. Tak for din fine kommentar, Lene.

      Slet
  3. Det er svært at nå det hele, men i tankerne slog jeg omgående ned på fritidsaktiviteterne - kunne man nøjes med én hver? Bare et forslag ... det må da frigøre en del tid både til store og små. Måske ikke helt de ønskede 10 minutter/time, men i hvert fald en del af dem, og meget praktisk i en mere samlet form ;-)
    Nå. Det vedkommer jo overhovedet ikke mig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke irrelevant at kigge på det der med fritidsaktiviteter. Og da børnene var mindre måtte de kun gå til én ting hver. (Nogle af deres kammerater går til 4-5 ting hver uge! *gisp*). Men det sociale aspekt i fritidsinteresserne og det med at være fælles med nogen om noget spiller også ind i vores beslutning om 2 til hver. Men vi har heldigvis fået det hele planlagt, så begge går tirs og ons, så det 'forstyrrer' mindst muligt i ugen :-)
      Det er sådanne nogle 'fordybelses-ting' vi allesammen savner tid til. Og hvis 10 min. i timen ikke er muligt, satser jeg på den praktiske mere samlede form. Hep for 3 dages weekender og 12 ugers årlig ferie! :-) Tak for input, Ellen.

      Slet
  4. Fryse pizzaer til buffeten... Altid et hit og sååå nemt for dig. Bare et tip. Det bruger vi. Klog dreng I har der:) Vi er gode til finde tid til afslapning men vi fik også et ordentlig los for godt 10 år siden, der lærte os at trække på skulderne.... og indtil videre når vi det vi skal til tider i to lande.... Go' fredag og go' weekend:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også ret gode til at kravle under hvor gærdet er højest - når det gælder alle de der praktiske ting ;-) Og vi elsker familietid og afslapning - og når det også nogle gange i hverdagen. Men fordybelsestid, hvor vi bare kan være og bruger timer/dage på fx lego-robotten, det er svært at finde - for os.

      Slet
  5. Jeg tænker, når jeg læser dit indlæg, at jeg nok nogle gange overvurderer/idyliserer hvor meget tid og overskud, der er i andre familier - i hvert fald i hverdagen.
    Jeg forstår godt din frustration, når nu I både er bevidst om jeres prioriteringer og faktisk også formår at holde fast i dem i fht. Internet osv. Det er ikke altid nemt at vurdere, hvor grænsen mellem nødvendig accept og mulighed for ændring ligger ❤

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak ❤ Du rammer sømmet direkte på hovedet. "At vurdere grænsen mellem nødvendig accept og mulighed for ændringer". Så fint formuleret. For der er nemlig en masse 'nødvendig accept' i hverdagen - og som jeg har opdaget - mens jeg har gennemgået jeres kommentarer - så er det fordybelsestiden vi savner. Der hvor vi kan glemme tid og sted og der ikke er noget vi skal nå - men vi kan bare være. Gid sådan noget tid kunne fåes på dåse ... ❤

      Slet
  6. Sikke en dejlig samtale du har haft med poden og hvor er det skønt st læse han også sætter så stor pris på tiden sammen. Dette jo virkelig en stor anerkendelse :)

    Herhjemme har vi begrænset fritidsaktiviteter til en som de går til samtidig. Og så er vores hverdagsmad ofte rugbrød. Det gir lige tre kvarter mere tid hver eftermiddag og det er en god prioritering af tid i hverdagen for os. Fredag er altid hjemmelavet pizza dag. Lørdag god mad. Søndag ligeså men med rester der nemt kan varmes i løbet af ugen. Så på den måde har vi lidt mere langsom tid i hverdagen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder dejligt, som I har indrettet jer ;-)

      Slet
  7. Det lyder helt bekendt, det du beskriver... Jeg ved heller ikke, hvor tiden flyver hen, men det er svært at nå meget mere end det praktiske i hverdagen. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det er jeg bare så glad for at du skriver, Birgitte. For det er virkelig svært (for os) at nå meget mere end det praktiske i hverdagen. Tak.

      Slet
  8. Ja den tid jeg savner er den hvor vi hver især nørder med det vi er allermest optaget af. Det man er passioneret omkring, ikke nødvendigvis det samme for os alle fire, men hvor vi bare er i huset. Det er jo forskelligt hvad vi er optaget af. Jeg kan tydeligt mærke på mine piger at de tackler tidspres meget forskelligt, den ene med modstand den anden med hektisk skræk for at komme for sent (tak mor for den arv ;-) men at få sat pris på vores fælles tid er vi alt for ubevidste om, og der er min fornemmelse at du formår at være nærværende og taknemmelig for jeres tid. Knus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen K. Vi gør alle vores bedste ♡ Og du har ret. Dét at nørde med det vi hver især er optagede af - nogle gange sammen og andre gange hver for sig, men ja tiden er bare sjældent til det. Vi satser på Påsken (om 6 uger) og ellers Sommerferien. Knus til dig ♡

      Slet
  9. Jeg læste dit indlæg for længe siden, men har ikke kommenteret på det før nu. Du rammer virkelig noget. Noget, jeg tror vi allesammen (med børn) kender. Den kroniske dårlige samvittighed og ønsket om at altid have gjort lidt mere sammen med børnene. Men det er svært at få de 24 timer og 7 dage at række til. Der skal jo også når alt kommer omkring gerne også være lidt til en selv - når man altså har styr på alt det andet... Jeg sidder her og smiler for mig selv, når jeg læser din og 'barnets' dialog. Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han er jo efterhånden en stor og meget reflekterende 'lille' dreng. Og det er en mega god dialog - og ja alt for rammende. Jeg er helt enig i din beskrivelse. Tak for kommentaren, Malin.

      Slet