3. jun. 2016

det er de små ting

Det er de små ting i dagligdagen som godt kan irritere mig lidt. Små ting som fx at Mester:


  • altid stiller decilitermålet i skabet med krus, fremfor skuffen med bagegrej når han tømmer opvaskeren hvilket han gør ofte
  • aldrig hænger hånd-håndklæderne op igen, som de hang. 4 knager med 2 håndklæder, så synes jeg jo det ser fint ud hvis de hænger på 1 og 2 eller 3 og 4. Men nej. De hænger fx på 1 og 3 eller 1 og 4 eller 2 og 3 og find selv på flere variationer
  • smider sit vasketøj o.v.e.n.p.å. vasketøjskurven i stedet for ned i eller alle mulige andre steder i hytten hvor han lige befinder sig
  • og en masse andre småtterier

For 1-2 år siden, sad jeg på en plet græs ved søen og talte med en god veninde, hvis mand er uhelbredeligt syg af kræft. Hun var flov over at sige det, men hendes mand gjorde én ting hver aften, som irriterede hende igen og igen. Og ligegyldigt hvor mange gange hun havde bedt ham lade være, så var der ikke rigtig nogen indlæring hos ham ...


Inden sengetid, tager han noget klæbrigt medicin med en teske. Efterfølgende lægger han den klistrede teske på bordet ved siden af køleskabet i stedet for at lægge den i vasken eller opvaskemaskinen som begge dele befinder sig inden for 1 meters penge.


Hun var sur på sig selv over at blive irriteret. Vi talte lidt frem og tilbage - jeg kunne jo nok være overskudsagtig det var jo ikke mit køkkenbord med klæbrig teske. Og uden at vide hvor ordene kom fra, sagde jeg: "Du kommer til at savne den teske en dag".


Siden da ... bliver hun varm om hjertet hver gang hun flytter teskeen og gør bordpladen ren for klæbrig medicin. Og hun er taknemlig for at den stadig ligger der h.v.e.r. aften ved sengetid. For en dag ... gør den det ikke mere.


Og dét tænker jeg på, hver gang jeg leder efter decilitermålet, flytter håndklæder på knagerne, samler Mesters sure sokker op fra gulvet og alle de andre helt, helt ubetydelige småting. Taknemlig for fortsat at have lidt at irriteres over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar