17. apr. 2015

jeg er flyttet

Og nej det er ikke 1. april i dag. Det er rigtig nok. Jeg er flyttet. En fælles beslutning Mester og jeg imellem. Eller ... det var faktisk mest ham der ville det ... 

For jeg har nemlig måttet opgive mit eksklusive kontor ved siden af alrummet. Tænk sig, Mester mener at have brug for et kontor. Og det siger han her 10 år senere! Hrmfp ...


Og som den rigtig gode hustru jeg er, har jeg pakket mit habbengut i løbet af 2 dage og er flyttet. Jeg har fået en plads i skabet. Og en rigtig hyggelig plads dog med noget indskrænket plads ift. mit tidligere nu Mesters så fine kontor.




Mester byggede naturligvis det nye kontor til mig i soveværelsesskabet. Det er superfint og jeg er glad for det men øv hvor er det pokkers langt væk fra alrummet hvor al familieaktiviteten foregår. På den anden side ... så er der ro som I kan se Hunden også nyder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar