25. feb. 2015

jeg, en hotelsnob!

Åh nej. Jeg er blevet en hotelsnob. Hvad sker der lige for det? Det seneste par år, har vi været på korte hotelferier i Nordtyskland, som vi er rigtig glade for at tage på opdagelse i. Mange spændende byer og landskaber, altid god service og derudover oplever vi børne- og hundevenlighed, hvilket bestemt er en fordel for os.

I vinterferien besøgte vi et hotel i Danmark , og det har nu vist sig at jeg er forvænt, forkælet og lidt hotelsnobbet.


Jeg gider fx ikke mere
  • hovedpuder med kunstfiber der tilmed klumper. Åh åh. Nakkespændinger med hovedpine til følge.
  • manglende minibar. WTF? Og hvor skal jeg så placere min Breezer sandwich måske?
  • klamme, beskidt og iskolde adgangsforhold til poolområdet uden xtra håndklæder i øvrigt. Argh! så må de altså også leve med at jeg og Los Familios stavrer frit rundt i i receptionen iført vinterstøvler, badetøj og diminutivt håndklæde fra værelset. Jøp!
  • kunststof-dyne som man sveder enormt meget i. Klamt med tanke på hvem der ellers har svedt i samme dyne.
  • ingen klædeskab! Hvad sker der for det? Som om kufferter, vasketøj og shoppeposer ikke roder nok i forvejen?!

Men jeg gider fx godt (endda rigtig godt)
  • serviceminded og altid smilende personale.
  • familieværelser! med faktisk ret fine opredninger til børnene – ikke set før.
  • stor og varieret morgenbuffet.
  • trægulve på værelset! Så meget mere lækkert end plettede og ildelugtende gulvtæpper.
  • hundegæstfrihed, kom glad, kom glad.
  • nævnte jeg imødekommende og smilende personale?
  • rigtig fint poolområde når man først er kommet indenfor.

Vores vinterferiehotel indeholdt det hele fra begge kategorier. Og det var et fint ophold. Fint hotel. Fin oplevelse. Vi er blot bedre vant på de nordtyske ditto. Så næste gang krydser vi nok grænsen igen. For der får vi mere for samme penge. Sorry dansk økonomi :(


----------------------------
Og lige hvis nogen skulle være i tvivl. Vi fik 5-stjernet betjening fra personalet på hotellet. Et kæmpe stort Etta-Cameron-5-tal til dem. Klart de gjorde en forskel. Og det er naturligvis værd at bide mærke i!





-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar