12. jan. 2015

hvad hovedpuden gemmer

Andre end mig der gemmer ting og sager under hovedpuden?

Jeg har en vane med at lægge blade, armbånd og alt muligt andet under hovedpuden. Det har jeg altid gjort. Altså i stedet for at stå op og lægge tingene på plads inden jeg sådan rigtig lægger mig til at sove. Så hvis jeg fx er i gang med Basserne, så ryger bladet under hovedpuden når jeg slukker lyset og drømmer mig til Pløresødallejren.


Ligeledes med lommelygter, telefon, armbånd jeg først har taget af efter jeg er kravlet under dynen, bøger jeg er i gang med at læse, fjernbetjeninger - og inden for de sidste par år også iPad'en.




Husbonden synes mildest talt at det er mærkeligt og må være ukomfortabelt. Min pointe er blot, at det er endnu mere ukomfortabelt at skulle stå ud af sengen for at lægge ting på plads. Så er jeg jo vågen sådan rigtigt og kan ikke bare falde i søvn bagefter. Hvilket vil betyde at jeg skal stå op igen og hente bog eller iPad for igen at ... en ond cirkel.


Okay. Indrømmet. En gang imellem kan det godt give lidt ondt i nakken at ligge oven på bøger. Specielt hvis ikke jeg har fået ryddet op under min pude i et par uger dage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar