15. dec. 2014

nyt liv til ølkasserne

Ølkasserne er gamle. Fra min barndom. Husker at campletten stod på højkanten på dem, kilet ind mellem skuret og sandkassen. Da har jeg været 5-6 år. 

Som tidlig teen fandt jeg dem frem fra kælderen. Malede dem hvide på den mest amatøragtige og kluntede måde med en masse løbere og sikkert også ikke-egnet mailing. Jeg har gennem årene brugt dem som bogreoler, taburetter, natborde og til at stille forskellige ting på.


De er aldrig blevet malet om. Stadig den kiksede omgang nu med ridser og skrammer. For ca. 2 måneder siden fik de ny funktion og nyt liv igen igen.


Jeg lagde dem på siden, satte hjul under og lagde en pude ovenpå. Så nu fungerer de perfekt som xtra fodskamler, siddepladser i stuen. Vi har nemlig stort set været uden stuemøbler siden marts. Nu klarer vi os lidt endnu. Og så kan hyggetæpperne ligge indeni. Jeg er glad.









Okay. Det var Mester der skruede hjulene på. Men det var altså migselv der var i Silvan og købe dem - og jeg tjekkede også kvalitet og bæreevne nøje. Det var også mig der købte puderne - siger sig selv.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar