27. maj 2014

ved ikke hvad jeg skal skrive ...

... tænker at det i hvert fald IKKE skal være om


  • mandag morgen, hvor jeg hentede børnenes løbehjul og cykelhjelme frem til skoletiden, men glemte at få dem med ja jeg vendte om hvorefter jeg glemte dem i bagagerummet og ja jeg løb ud og hentede dem og hvor jeg 3 minutter senere på vej på arbejde opdagede at jeg havde glemt mobilen ja jeg vendte om igen igen ...
  • eller da jeg til min store overraskelse opdagede at den kunde jeg skulle ud til var en kæmpe kæmpe kostald nå ja det var vel en gård men hold op der var mange køer. I gætter selv hvordan jeg lugtede da jeg kom retur ...
  • hvor mange Daim jeg har spist de sidste 2 døgn men prøv at tælle til 1 meter ...
  • eller hvor meget jeg egentligt glæder mig over at denne arbejdsuge kun er på 3 dage! kom til at sige det til min chef i går, men han har det lige sådan.
  • at indkørslen på 77 kvadratmeter nu er pænt arrangeret med herregårdssten for Mester har allerede fået så meget ros at han ikke kan tåle mere eller er det bare mig der ikke gider at høre om det igen?
  • det med at jeg i maj har brugt helt usandsynligt og svine-agtigt mange penge på tøj hold nu op det er galt og koster på madkontoen i juni - klart!
  • hvordan hørelsen er kraftigt forringet siden de der 40 og at ørelægen har sendt mig til MR-scanning hvad siger du? sagde jeg ...
  • at strikkepindene igen ligger helt og aldeles stille
  • hvordan jeg hostede mit tyggegummi ude midt på vejen på vej til arbejde og var lige ved at blive kørt ned da jeg prøvede at samle det op nåede det ikke. undskyld. det blev kørt over.
  • eller om hvor hurtigt jeg kan falde i søvn til Barnaby tror vi er oppe på rekorden når jeg ikke engang får introen med
  • hvilken lortemor jeg er når jeg glemmer det med solcreme på børnene om morgen, når vi stresser ud ad døren og der er hudkræft i familien
  • at yngstebarnets nye kammerat går til den der kampsport der hedder Ludo hahahahahahahahaha
  • hvor træt jeg er af at være fyldt 40 når I har hørt den sang i mindst 47 indlæg det sidste års tid
  • at jeg virkelig savner at gå hjemme OMG jeg er sådan et skarn
  • hvor højt jeg egentligt kan prutte det er faktisk sådan at naboen kan sidde i deres stue og blive imponeret - jow jow
  • jeg savner tid til at læse den der rigtig gode skønlitterære bog af Gerd Rindel som jeg ikke kan huske hvad hedder og er faktisk heller ikke sikker på forfatterens navn men jeg gider ikke rejse mig for at tjekke
  • at vi her efter 11 år og 2 dages kæresteri ikke fordi vi er særligt nøjagtige i vores familie fortsat er nyforelskede nåja der har da været mere hverdagsagtige perioder ind imellem men de tæller ikke ... nu.
  • at jeg nu er begyndt at tælle ned på arbejdstimerne til der er Kristi Flyvefarts Ferie cirka 14-15 stykker 16-17 hvis det er chefen der spørger for vi er nemlig ikke særlig nøjagtige i vores familie ;)


Når der nu ikke er nogle interessante emner at skrive om på bloggen i dag, kan i lige så godt bare gå direkte forbi ... som i går.






----------

Ingen kommentarer:

Send en kommentar