17. mar. 2014

og så sagde vi at ...

.. vinteren ligesom er slut! Ved godt at den aldrig rigtig var her, men alligevel ... 


Bryder mig ikke om:

  • flere regnvejrsdage
  • når bukserne strammer om maven
  • flad sodavand

Bryder mig da slet ikke om:
  • når slikskabet er tomt
  • at kontoret roder nu på 6. år ...

Men bliver da helt hysterisk irriteret over:
  • at tiden render så hurtigt, at jeg ikke kan nå at nyde hvert et øjeblik, men sommetider ofte bare halser afsted, bare for at nå et-eller-andet
  • krævementalitet blandt mine medmennesker - hvad blev der af almindelig taknemlighed?
  • at græde så meget at tårerne løber hele vejen ned over halsen og ender med at kilde mellem brysterne ikke særlig fedt - siger det bare! Kender i det?
  • at vennerne kører den semi-royale stil med at navnet først røbes ved døbefonden pænt udfordrende for min nysgerrighed!

Og synes det er vanvittigt at:
  • investere i unødvendigheder, bare fordi andre har eller jeg kan ... ja ja, det sker nok for os alle, hvis vi ser noget smart - glemmer bare sommetider at realitetstjekke vores eget behov for det
  • ører kan gøre så ondt pga. snot-trykket at jeg seriøst har overvejet at stikke en nål ind for at se om jeg kan prikke hul ... turde ikke da det kom til stykket. Øv ...
  • vi ikke har været bedre til at booke barnepige når nu vi har haft mulighed det sidste års tid er bare ikke inde i vanen men der arbejdes på det!
  • vi både har haft Allan, Bodil og Carl forbi på relativ kort tid
  • vi overhovedet er begyndt at give ovenstående navne men jeg vænner mig vel til det, selvom jeg synes det var smartere at dele denne trend med de andre lande, så samme storm ikke hedder 17 forsk. ting i Europa ...

Til gengæld er det da:
  • for sjovt at rende ind i sin altså min eks-kæreste som har taget mega meget på og var lidt lurvet mens jeg har min stang-lækre mand ved min side ... arj, det er vist ikke helt pænt at synes eller skrive. Sorry
  • lækkert med solskin og lune vinde som vi har haft en del på det sidste!
  • virkelig underligt at jeg ikke har motioneret en eneste strikkepind i et par måneder hvad sker der lige for det?!?

Og så mærkeligt at:
  • være forårs-nyforelsket igen igen igen altså ikke kun mærkeligt men også rigtig dejligt
  • jeg i år for første gang i mit liv har krible-krable trang til at forspire noget i drivhuset ved bare ikke hvad?!?
  • jeg bare aldrig lader til at komme nogenlunde til bunds i de her mega rode-bunker jeg har allermest på kontoret. Øv.
  • pt. har sluppet al kalenderkontrol som resulterer i overraskende aftaler som jeg havde glemt og deraf følgende paniksituationer mon jeg bør tjekkes for akut demens?!?
  • foråret er kommet så tidligt og at det fortsætter, ja det gør! Jeg nyder!

Ha' en skøn uge 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar