8. aug. 2013

Bad Lobenstein / Ardesia Therme

Et andet sted vi besøgte på vores sommerferie-rundfart i år, var Bad Lobenstein - en lillebitte by ved motorvej A9. 



Egentlig var vi på vej nordpå ad A9, men trængte så pludseligt helt frygteligt til at tage en svømmetur. Så GPS'en blev bedt om at finde nærmeste svømmehal, og foreslog fx Ardesia Therme i Bad Lobenstein, som lå kun 10 km fra motorvejen. Det viste sig at være et godt valg.

Vejen fra A9 til Bad Lobenstein var en oplevelse i sig selv. Smukke skovveje, store brusende floder, små romantiske landsbyer og grønne marker - og alt tager sig jo xtra godt ud i højt solskin.




Helt ærligt. Vi så ikke meget af selve byen. For vi trængte så meget til vand og bevægelse at vi var ret fokuserede på den der svømmehal - som viste sig at være et toplækkert spa-center.




2 timer plaskede vi rundt, legede og nød. Og så var det aftensmadstid og et andet fysisk behov satte dagsordenen. Prisen på spacentret var yderst rimelig altså ret billig og vi vil helt sikkert huske at stoppe der igen en anden gang.

Og næste gang vi kommer til området, vil vi også tage os tid til at kigge på byen, skovene og floden/vandet. For godt så det ud...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar