5. mar. 2013

Et hus i Toscana


Jeg har set denne film fra 2003 før, men det gør den ikke mindre elskelig at gense. En sød og skøn film om at leve i nuet, gribe chancer og 'dolce far niente'. En rigtig 'lev livet' film.

Frances Mayes er en 35-år gammel amerikansk forfatter, der siden sin nylige skilsmisse har haft total skriveblokering. Hendes veninde Patty er bange for at hun aldrig vil komme ovenpå igen, og foreslår at hun rejser på ferie. Frances følger venindens råd, og rejser på en 10-dages tur til Toscana, hvor hun ender med at købe en faldefærdig villa. Hun begynder så småt at nyde sit nye italienske liv, selvom hun er bange for at hendes ønske om at stifte familie, måske aldrig vil blive realiseret. Indtil hun ved et tilfælde møder en antikvitetsforhandler. Kan dette mon være chancen hun har drømt om, og vil et nyt liv blomstre under Toscanas sol?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar