21. dec. 2012

gør-det-selv: babyfutter 'crossover'

Jeg har i denne uge hygget mig lidt med disse små babyfutter - en amerikansk opskrift jeg har set for LÆNGE siden, og desværre ikke kan huske kilden på (hvis du kender den, så giv mig et praj, så jeg kan linke).




Det gode ved disse babyfutter er, at de er hurtige og nemme at regulere i størrelsen - blot ved at tilføje et par masker eller rækker.

Størrelse: nyfødt

Garn: dobbelttråd, så det passer med nål 5.0


  1. slå 26 luftmasker op og hækl fastmasker tilbage, startende i nr. 2 maske fra nålen, således at der bliver 25 masker på rækken. Brug derefter en luftmaske til at vende med og hækl 6 rækker mere, afslut og bryd garnet.

  2. i den 11. maske langs siden hækles der 4 fastmasker (midt på siden), sådan at der dannes et T. Denne del er sålen. Der skal hækles ca. 13 rækker, brug en luftmaske til at vende med - sørg for at sålens længde passer med siderne.

  3. siderne syes fast ned langs sålens sider. Og alle 3 lag ved tåen syes fast samtidig. Bemærk at det er sødest hvis de folder hver sin vej (som på billedet).
     
  4. OBS! Jeg vender skoene ud efter syning, således at syningerne ikke kan ses.

10 kommentarer:

  1. Hvor er de søde.... tænker straks at de kan gøres meget større som i sr 39. Hav en god dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... jeg ved ikke hvor gode de er at GÅ i (?!) men hvis du kan regne ud hvor mange rækker og masker det kræver til str. 39, glæder jeg mig til at høre om oplevelsen : )
      Rigtig god 'verden går under i dag' dag til dig Ellen K.

      Slet
  2. Hvor er de atså søde ... og sikkert rigtig hurtige at hækle ;o)
    Dem må jeg prøve at lave en dag.
    Hyggeligt, at du sådan får lidt kreative hyggerier fra hånden.
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. De er MEGET hurtige Hanne. Lige til at overskue ;o)
      Fortsat god fredag. Min fredag er fantastisk!

      Slet
  3. Hold da op hvor er de fine. Må lige afprøves.

    Og er da helt enig med Ellen, de skal da gerne op i voksenstørrelse....

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de er ret overkommelige at prøve af ;o) en god og hurtig overspringshandling eller sidste-øjebliks-gave :o)
      Jeg glæder mig til at se dem i voksenstørrelse på din og Ellen K's blogge ;o)

      Slet
  4. Åh hvor er de fine. Ville ønske jeg lige kendte en lille bebs der kunne modtage sådan et par små futter. Tak for opskriften.
    Knus fra Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme Susanne. Såsnart du hører om nogen der er gravid, er det bare at svinge hæklenålen...

      Slet
  5. Hvor er de da for kære. Dem er jeg nødt til at afprøve :) Linker selvfølgelig tilbage :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg synes også de er ret fine, E. Og super nemme ;-)

      Slet