19. feb. 2017

Vinterferien i glimt

Mars Camp på Steno Museet! Et hit!

Lidt sne er der tilbage.
Og der var altså også nok til at kælke i starten
af ferien, da mårfar var her.

Nogen har haft fødselsdag. (Ikke mig).

Ingen ferietid uden brætspil. Vi elsker det.
God mulighed for nærvær og latter.

Vasketøj. Masser af vasketøj. Som altid.

Da kaninen bor i skuret om vinteren,
har jeg det hyggeligste selskab når jeg vasker tøj.
Det værdsættes - af begge parter (håber jeg).

Kæmpe overraskelse!
Supermarkedet havde en 'børnekasse'
som vi uforvarende kom til at gå hen til.
Den sødeste, sødeste unge kassepige insisterede på
at yngstebarnet skulle betjene kassen
OGSÅ det der med dankortmaskinen und Alles.
(Det var dog os der betalte).
Skønt tiltag. Og sød, sød ung kassepige blev,
 af undertegnede, opfordret til at læse til børnelæge.
Siger det bare ;)

Dette var der mest af i ferien. Skøøøønt!





Håber at alle I andre også har nydt uge 7


----------
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

16. feb. 2017

En kvinde forsvin(d)er

En film af Alfred Hitchcock. Og så endda i 2 forskellige udgaver; en fra  1938 og en noget nyere variant fra 2013. Lige noget for en nørd som jeg - at se dem begge på én dag (nu i formiddag) og sammenligne detaljer, karakterer, set-up og alt det der noget.

Uh det er en fin lille historie. Ligefrem at kalde det en thriller er dog lidt overdrevet, men det er en subjektiv vurdering. 

Der er noget med en togrejse. En Iris og en Miss Froy, en suspekt læge og en baronesse. De 4 karakterer er med i begge udgaver. Det er Miss Froy der forsvinder åh nej nu har jeg røbet det og Iris der ikke kan finde hende. Spørgsmålet er, om Miss Froy overhovedet har eksisteret? Og hvem er hvem og hvorfor ... eller noget.

I den ene version er der noget med en meget vigtig melodi, i den anden er der til gengæld en hund der hedder Sok. Og sådan er der så meget. Jeg var underholdt. Både den ene og den anden gang.




Åh ... har lige opdaget at der også findes en indspilning fra 1980 med Angela Lansbury og Cybill Shepherd. Den vil jeg også rigtig gerne se. 



----------
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

13. feb. 2017

vinterferie-komik





















----------
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

12. feb. 2017

Zits x 15





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

11. feb. 2017

Hvad mere kan jeg sige ... ?





----------
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6. feb. 2017

som SATW altså kan udtrykke det ...

---------------------------------------------------------------------------


Bye bye ambassador












----------
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

5. feb. 2017

Mine eftermiddage med Margueritte

Det må være en film der har været sendt på en af DR-kanalerne. For jeg faldt over den på min meget værdsatte digitaloptager. Jeg er lidt en sucker for franske film dog primært komedier fra 70'erne. Ofte er Gérard Depardieu en garant for lidt komedie og sødhed. Eller måske har jeg kun set de film hvori han har den slags roller?!

Nå men jeg så altså for nyligt Mine eftermiddage med Margueritte fra 2010. Og det er virkelig en sød film med varme og kærlighed, lidt humor og ikke mindst anstændighed.

Er der nogen af jer der har set den?

Den handler om arbejdsmanden Germain der er lige så stor som et klædeskab og ikke voldsomt bedre begavet. Men hans horisont udvides betydeligt, da han på sine daglige ture til den lokale park knytter venskabsbånd til den 95-årige Margueritte. Den åndsfriske gamle dame er både belæst og optimistisk indstillet, og hendes holdning til livet smitter af på den ellers lidt tunge Germain.



Jeg nød den og vil gerne anbefale den til en stille eftermiddag. Og jeg kan se at diverse filmanmeldere har haft samme oplevelse med filmen som jeg:

  •  ... er ikke radikal eller grænsesøgende filmkunst, men er rørerende og menneskelig på en måder, der er uhyre fransk.

  • ... nostalgisk feelgood. Men det er også en skøn komedie, der hylder litteraturen, og som perler som en nyskænket aperitif, takket være samspillet mellen Derpardieu og 95-årige Casadesus.

  • ... charmerende med også forudsigeligtog præget af kluntede klichéer. Alligevel bliver man nemt underholdt af denne franske feel-good.

  • ... det er en lun, lille fransk sag, der føles som et strejf af den første forårssol, der nok især vil vinde lykke hos det frankofile, modne publikum.  






----------
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...